|
|
<< tilbage
Jacks Biler er flyttet til Blommenslyst
Fyens
Stiftstidende 07/03/2008
Syv år gammel bilforretning havde
pladsmangel på Hjallesevej
Det er stadig kunderne fra Hjallesevej,
som Jacks Biler har flest af, selv han
har rykket sin forretning vestpå til det
store kryds i Blommenslyst.
I syv år drev han sin bilforretning i
små og ikke særlig gode lokaler, men det
har ændret sig efter flytningen.
- Jeg har fået plads til 35 biler,
hvoraf de 15 står indendørs, jeg har
fået klargøringshal med lift, og i det
hele taget har jeg fået bedre forhold,
siger chefen for énmands-firmaet.
Reparationer kan han ikke selv klare,
men har en fast aftale med et værksted,
der tager sig af den slags.
Højere bundlinje
Han er uddannet klejnsmed, men har i
mange år arbejdet med klargøring af
biler, og det er i dag brugte biler i
prisklassen 50.000-165.000 kroner, som
han opererer i. Mest mellemklasse- og
familiebiler, og hvor han tidligere
solgte biler i 10.000 kroners klassen,
er bundlinjen nu rykket noget op.
Bilerne købes igennem forhandlere i
Jylland. Og Jack Hansen sælger omkring
200 biler om året.
Derudover sælger han en del biler i den
billige ende videre en gros til andre
forhandlere eller sætter dem på auktion.
Også hjemmesiden
www.jacksbiler.dk er en stigende
salgskanal, fordi danskere med hang til
brugte biler i stigende grad bruger
internettet, når en gammel bil skal
skiftes ud med en mindre gammel.
Gode naboer
Internettet sættet sit præg for
prissætningen, fordi bilkøberen med få
klik på computeren hurtigt kan danne sig
et overblik over, hvad den bil, som han
ønsker sig, skal koste.
- Der var flere strøgkunder på
Hjallesevej, end der er her, men til
gengæld har jeg to tankstationer som
naboer, hvor den ene sælger morgenbrød,
og det trækker folk til, mens den anden
har en vaskehal, siger Jack Hansen.
Det vil nok være de færreste af hans
gamle kunder, der opdager, at han er
flyttet, fordi hans firmatelefon er en
mobiltelefon, som de er vant til at
ringe til.
Han har haft sin nye ejendom siden
januar, og tiden er gået med at få gjort
lokalerne klar, blandt andet er vægge
brudt ned, og det er blevet til
præsentable salgslokaler for et
énmands-firma.
Kilde:
fyens.dk |